Wikipink

Til trods for, at Klarnas egen statistik viser, at unge voksne generelt er lige så gode til at tilbagebetale deres regninger efter fakturakøb som øvrige aldersgrupper, har danske myndigheder og organisationer gennem længere tid udtrykt bekymring for danske unges gældsætning og brug af forskellige betalingsmuligheder – blandt andet Køb nu – betal senere, som Klarna udbyder. Flere rapporter peger dog på, at unge danskere generelt set er blevet mere ansvarsfulde og økonomisk fornuftige i løbet af de seneste 7 år. Ikke desto mindre er gælden blandt dem, der ender som dårlige betalere, stigende, hvilket ifølge en undersøgelse fra Finans Danmark og Forbrugerrådet Tænk hænger sammen med manglende viden og dårligt overblik over privatøkonomien.

Klarna tilbyder ikke kredit uden først at have foretaget et kredittjek af den enkelte bruger. Det er en sikkerhedsforanstaltning, der har til formål at skabe de bedste forudsætninger for, at vores kunder ikke bruger penge, de ikke har. Siden Klarna har indført længere betalingstid på fakturaer og et øget antal af betalingspåmindelser, har vi set en positiv udvikling blandt Klarna-brugere, der er blevet endnu bedre til at tilbagebetale deres køb til tiden. Der er god grund til at antage, at unge voksne har mindre erfaring, når det kommer til privatøkonomi, og for mange unge kan Klarnas services blive deres første møde med kredit. Derfor har vi et ansvar og en mulighed for at skabe de bedste forudsætninger for, at de kan træffe smarte beslutninger.

På denne side præsenterer vi både ekstern og intern data og indsigter, der viser, hvor danske unge står i forhold til gæld. Vores håb er, at indholdet kan være med til at nuancere kreditbranchen og fungere som en vidensplatform.

Ungdomsbarometerns rapport viser tydeligt, at nordiske unge generelt er interesserede i og ønsker at tage ansvar for deres privatøkonomi. Faktisk er interessen for privatøkonomi steget voldsomt de seneste ti år, og hele 3 ud af 4 unge i Norden angiver, at de interesserer sig for privatøkonomi.

Mens mange er interesserede, fortæller en del unge, at de har svært ved at navigere i privatøkonomien, og at det er noget de både er stressede over og bekymrer sig om. 1 ud af 3 respondenter angiver, at de bekymrer sig ofte eller hele tiden om deres nuværende økonomi, og 4 ud af 10 angiver, at de er bekymrede for deres fremtidige økonomi.

På trods af at mange unge interesserer sig for privatøkonomi, viser Ungdomsbarometerns undersøgelse, at vidensniveauet generelt er lavt. Omtrent halvdelen af nordiske unge ved ikke, hvad der sker, når en gæld går til inkasso, 1 ud af 3 har lidt eller ingen viden om, hvordan man tilbagebetaler gæld og 42 % ved ikke, hvad det betyder at få en betalingsanmærkning.

Den manglende viden om privatøkonomi huer ikke de unge danskere. Godt halvdelen af ​​de 18 til 25-årige i Danmark angiver, at de aldrig har modtaget undervisning i privatøkonomi og samtidig svarer 93 % af dem, at de ville ønske, at privatøkonomi var en del af undervisningen eller et selvstændigt fag i skolen. Som et alternativ henvender mange unge sig til venner, familie og sociale medier, når de søger information om privatøkonomi. Det kan dog være risikabelt ud fra et kildekritisk perspektiv.

Myndighederne har i de seneste år peget på den øgede tilgængelighed af forskellige betalingsformer som en underliggende faktor i unges gældsætning. Men hvad viser resultaterne fra rapporten egentlig? Nordiske unge er generelt set restriktive, når det kommer til at låne penge – alligevel har mange lånt penge hos for eksempel forældre og venner eller købt varer på afbetaling. 3 ud af 10 angiver, at de har foretaget et køb på afbetaling. Blandt de danske unge svarer 12 %, at de har oplevet at føle et pres i forhold til at købe noget, de ikke rigtig har råd til eller deltage i aktiviteter, der rækker ud over deres budget – det skyldes blandt andet eksponeringen af produkter på sociale medier, viser undersøgelsen. 69 % af danskerne kan dog svare entydigt ja til, at de har lært at sætte en grænse og takke nej, når der er noget, de ikke har råd til.

Vi sender altid en påmindelse ud to dage før betalingsdatoen til de, der benytter sig af vores app. Det har vist sig at være en effektiv måde på at minde folk om at betale i tide og dermed undgå et rykkergebyr.

Nu går vi skridtet videre. To dage før forfaldsdato sender vi en høflig påmindelse om betaling via Klarna appen. Derudover tilføjer vi også en ekstra, gratis påmindelse, der sendes via e-mail dagen efter forfaldsdato. På den vis ønsker vi at give dem, der ønsker og kan, men af en eller anden grund ikke har betalt, en ekstra mulighed for at betale deres faktura uden at skulle betale et rykkergebyr.

Derudover sender vi fremover ekstra påmindelser både via app og e-mails for fakturaer, der ikke er betalt, så vi forhåbentlig mindsker risikoen for at kunder sendes til inkasso.

Rykkerafgifter går under betegnelsen “negative indtægter” hos Klarna. Det er indtægter, vi ikke vil have, eftersom at vi ved, at de skaber irritation og skader relationen til vores kunder. Derfor arbejder vi hårdt for at gøre det sværere for vores kunder at glemme betalingen af en faktura.

Vores tjenester er indrettet således, at de skal gøre det enkelt og trygt at handle på internettet, og ikke for at skabe profit på kort sigt. Klarna leverer den enkleste, sikreste og bedste betalingsløsning på markedet. Det har medført, at der globalt er over 400.000 butikker, der anvender vores løsninger. Det er også her, at Klarna tjener størstedelen af pengene.

Hos Klarna foretager vi en vurdering af hvert enkelt køb, uafhængigt af beløbet. For at fastslå forbrugerens betalingsevne anvender Klarna en kombination af forskellig data. Dette kan for eksempel være hvilket beløb kunden ønsker at handle for, om vedkommende har betalt for sine tidligere køb i tide, indtægt og eventuelle anmærkninger i forhold til betaling.

Når en forbruger ønsker at betale via Klarna, foretager vi altid en vurdering i henhold til specifikationerne ovenfor. Derudover får vi også en ekstern kreditrapport.

At vi foretager en vurdering for hvert køb betyder, at vi adskiller os fra kreditkortselskaberne, der tilbyder en større, åben kredit. Takket være denne tilgang opdager vi hurtigere personer, som har vanskeligt ved at betale.

Fra at være begyndt som en blå oprører på et gammeldags marked, er Klarna i dag et firma med en pink standard og en position som markedsleder i Norden. Vi er gået fra at være de største kritikere af de store banker til selv at være blevet en topspiller. Fra at stille spørgsmålstegn ved en konservativ industri til at lede den gennem innovation.

Når vi nu tager det næste skridt i vores udvikling, gør vi det med en klar bevidsthed om vores egen rolle og vores ansvar. Vi er en global leder inden for onlinebetalinger. Og vi vil bruge den position til at bringe industrien gennem et nødvendigt skift til mere bæredygtige betalinger og bedre økonomisk sundhed.

Med disse ændringer ønsker vi at sætte en ny standard på kreditmarkedet. De er et skridt på vejen i vores arbejde med at gøre en forskel og øge forbrugersikkerheden. Og vores håb er, at vores branchekolleger vil følge trop.